I lang tid har der været indbydes stridigheder og magtkampe omkring de fede agerjorde ved godset Næsbygaard, hvor husmændene længe har knoklet og kæmpet for bedre kår.

Nu har husmændene fået nok og har valgt at tage kampen op mod selveste Godsejer Martin Kaas. Som konsekvens af dette, og for at skabe fred og ro, har han indvilliget i mere frihed og ansvar til de enkelt husmænd omkring godset.

Nu må de små bønder selv ud og bevise deres evner, gåpåmod og gejst som selvejerbønder.

Men husmændene må skynde sig, for alle de andre bønder har også lyst til at udvide deres jorde, og kampen om at blive en ægte storbonde bliver tæt.

Så skynd dig at få dig og dine venner tilmeldt denne fantastiske weekend, så vi sammen kan leve livet på landet – og blive en magtfuld ægte storbonde!

Årets kredsweekend i FDF Hasle-Åbyhøj bliver fyldt med sjove bondeaktiviteter, leg, hygge og lejrbål. Vi skal være ude på landet, tæt på marker, køer og en flot sø, kaldet Hald Sø. Og selvfølgelig lave masser af sjove og spændende FDF-aktiviteter.

Så på med træskoene - vi glæder os til at se dig!

Praktisk info

Hvornår?
Afgang fra kredshuset (på Åbyhøjvej 4) fredag den 1. november kl.17.00 med fælles bus.

Hjemkomst til kredshuset med fælles bus søndag den 3. november kl.15.00

Pris:
Kun 275 kr.
Tilmeldingsfrist: 30. oktober

Pakkeliste:
Se pakkelisten. Alle sover indendørs. Væbner/seniorvæbner/senior skal desuden medbringe badetøj og håndklæde.

Lejrens adresse:
Vranum Bakkehus
Vejlevej 62
8800 Viborg

Tilmelding