Det er blevet tid for det årlige årsmøde i FDF Hasle-Åbyhøj for alle medlemmer og deres forældre.

Det finder sted i Åby Sognegård, C. A. Thyregods Vej 39, 8230 Aarhus.

Tirsdag den 22.november kl. 18.30 - 20.00.

Vi har lavet et program med aktiviteter og møde for alle, som også giver et indblik i årets gang i FDF-kredsen.
Er du senior, leder eller forælder (til medlem under 15 år) og har lyst til indflydelse på kredsens fremtid, er du velkommen til at stille op til kredsbestyrelsen (obs. der er allerede et tilstrækkeligt antal).
Desuden søger vi igen folk til vores forældre-støttegruppe, som kan være hjælpsomme i forbindelse med vores lejre/ture.
Er du i tvivl om, hvad bestyrelsesarbejdet eller støttegruppen indebærer, så spørg endelig kredsledelsen eller bestyrelsen.

Vi håber at se rigtig mange børn og voksne til en hyggelig aften sammen!

Dagsorden til mødet (kl.19.15)
- Valg af dirigent
- Orientering om bestyrelsens arbejde og kredsens liv
- Fremlæggelse af regnskab og fremlæggelse af budget
- Valg til kredsbestyrelsen
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor
- Støttegruppe
- Eventuelt

Program

18.30

Velkomst og sang.

18.45

Leg og aktiviteter for børn og voksne.

19.15

Kaffe, kage og frugt, herefter valg til kredsbestyrelsen og forældre-støttegruppe.

19.45

Lidt information omkring forårets ture og sommerlejren (uge 27), herefter afslutning.

20.00

Farvel